Han, som velsignede en synder

Gud, du kom over mig,
da jeg mindst ventede det.
Du kom, da mit sind var
vendt fra dig.
Jeg var ubehøvlet.
Jeg var fjern fra dig.
Jeg levede ikke i kærlighed,
men i vold.
Jeg levede af afpresning,
og alle slags synder var mine.
Jeg kendte ikke din visdom.
Ej heller havde jeg hørt dit navn før.
Jeg var en stor synder.
Alligevel kom du til mig,
og erklærede din kærlighed.
Jeg var forbløffet, (astonished)
for jeg troede,
du så mig som din fjende.
Men du ville have mig.
Så jeg overgav mig –
Overgav mig til dine hænder,
dine kys og dine omfavnelser.
Efter det har jeg ikke set tilbage,
men har konstant søgt din nærhed.
Og du har velsignet mig rigt.
Du gjorde en fattig mand
rigere end præsidenten,
rigere end kapitalisten,
rigere end eliten.

Herre, vær med mig.
Vær med min moder.
Velsign min fader.
Hav medlidenhed med de fattige,
og dem der bor i uretfærdighed.
Vend dine øjne mod jorden igen.
Jeg ved, du ikke kan holde,
vores synder ud.
Men ak, Herre, vend dig mod os.

Udgivet i Digte | Skriv en kommentar