Profane digte

(Om at flyve højt og falde dybt, om sensualitet og sex, om skam og om at begå selvmord)

--

Ungdommens solopgang og destruktion

Romantik, høje ambitioner
Brændende følelser, benzin
Paranoia, drømme sorte som slam

Jeg står midt i centrum
Indre København
Det er nat og sent på året
Sorte skikkelser myldrer omkring
Mens det regner og blæser
Er jeg mig midt i alting

På trappen i byretten
Slagter jeg en guldkalv

Kvinde, dig der gemmer sig i skyggerne,
På trapperne i byretten

Jeg går op til dig og
Tager din hætte ned
Jeg ser på dit ansigt
henlagt i skygger
Du er det feminine mysterie
Det ukendte
Underdanighed som en gave
Til ham du vælger
Jeg kysser dig på læberne

Jeg nedlægger dig
Hvis du vil jages af mig
Du er nattens hele fylde
Se på mig, suveræn

Det er kviksand vi er i
Og vi slider efter at komme fri
Mens vi langsomt kvæles

Vi har ingen tradition
Og vi gør som vi vil nu

Hun stirrer mig i øjnene
Med et vildt blik
Mens horn vokser frem fra hendes kranie

Lyset dæmpes og
Hun ligner en dæmon

Jeg danser til lyden af trommer



Alt der skal til for at blive forelsket er et enkelt blik

Et enkelt kærtegn var nok
Et enkelt kærtegn var rigeligt
Det samme var blikket
Til at vi blev forelsket
Til at vi faldt for hinanden

Dit kærtegn det efterladte et ar
Det ramte noget i min sjæl
Blikket, det vendte rundt på noget i mig
Det gjorde en ende på min ensomhed
Jeg følte pludselig smerten fra min ensomhed
For første gang

For jeg havde aldrig bemærket
Hvor ensom jeg i virkeligheden er
Ensomheden følger os omkring
I disse mørke byer
Hvor vi haster omkring
Efter noget ubestemt

Men byerne forstærker vores ensomhed
Tilsidst glemmer vi
At vi er ensomme
Vi er så ensomme, at vi glemmer det
Kun kærlighed kan afsløre
Hvordan vi har det dybest inde

Menneskemængdens ligegyldighed overfor
Alt der ikke er pænt
Men også overfor sig selv
Rammer os dybt inde
Hverdagens ondskab og sarkasme
Den piner os

Ingen kender os dybt inde
Og vil heller ikke vide af det
Ingen tør komme tæt på
For vi er opdraget til at holde afstand
Tænk hvis nogen fandt ud af
At under den nonchalante facade
Er vi følsomme
som var vi stadig unge

Min kærlighed, du
Gør onde ting ved min sjæl
Måske var det bedre at kunne glemme
Igen at kunne være som jeg var før
Leve i uvidenhed
For din kærlighed gør mig ondt

Kære, er du ensom, ligesom mig?



Uden titel

Skænderier i det fjerne minder
Fuld af natten
Påvirket af stimulanser
Jeg går på fliserne hvor jeg hører hjemme
Sendt ind i livet kort tid
Så kort – jeg tror jeg falder
Men der er en regnbue i det fjerne og det regner
Denne nat København
Hvem kunne forudsige dette
Hvor jeg hører hjemme hvis ikke her
Mellem hjemløse og voldsmænd
Men der er et lys i gadelamperne
(Et koldblodigt skær)
Der er stjerner på himmelen
(De falder ned og sluger vores sjæle)
Mens vores selvdestruktive ritual
Pulserer hurtigere og hurtigere
I takt med at flere og flere dør
Lad os kvæle livssmerten i aften med
Blodrød altervin blandet med porcelæn og honning
Solens stråler
Lad os døbe os selv i vores synders blod
Alt dette står skrevet
Og blodet driver af mine arme
En tur mere rundt
Drukner i stimulanser
Bassen pumper i mine øre
Og mine venner på jagt
Efter alt begær
Lyt her
Folk dør som var de fluer
Eller rotter eller svin
(De er døden nær på hastigt flugt væk fra livet)
Og de er en stjerne og en sol
Deres navne er skrevet med et barberblad
På mit hjerte, mine nyrer og lever



Et koldt tungt mørke

Jeg er i centrum en vinternat i mørke
Alt er tungt og mørkt
Det har regnet jeg er drivvåd og kold
Alle er dunkle skygger der bevæger sig i hast
I hast forbi mig flyver de
De er på vej til respektable ærinder mens
Jeg er ingenting
Så jeg ligger mig her på gaden
Ingen bemærker det men flyver forbi mig i hast
Alle går videre forbi mig
I mørket et sidste håb knuses forvandles til forbandelse
Jeg kryber sammen om mig selv
Hiver fast i en forbipasserende
Men han river sig fri
Skænker mig ikke en tanke
Jeg går på torvet og råber vanvittige ord
Efter alle der flyver forbi mig
Jeg stjæler elefantøl fra en kiosk
Jeg skyder heroin men jeg kan ikke glemme
Jeg sniffer kokain
Og skærer mine blodårer op
Men jeg kan ikke dø
Døden ænser mig ikke
Og vil ikke have mig
Jeg sniffer amfetamin
Og kaster sten efter politiet
Jeg slår tilfældige ned
Jeg råber og skriger på gaden
Ingen ænser mig eller mine tårer og desperation
Det begynder at sne og det blev iskoldt
Jeg faldt i søvn og vågnede aldrig igen
Ingen bemærkede det
Men gik bare videre
Som om at de havde travlt


Profanitet

Kom, lad os komme døden lidt nærmere
Hvisker jeg fra engen
Fra engen hvor jeg ligger på skjul
Efter dig

Se og lyt til hvad jeg har at sige

Jeg kender ikke mange historier men
Jeg kender en om kærlighed
Og krig
Sådan er livet
Det kan ikke laves om
Lad ordene stå skrevet i blod og romantik

Kun én kan sejre
Kun én kan triumfere
Lad det være mig, O Gud der Hersker
Lad det altid være mig
Lad mig aldrig tabe
Lad mig aldrig miste modet

Jeg kender dig min ven min kæreste min sjæleven
Du er som en sol der sluger min sjæl helt op
Jeg vil dig totalt til hver en tid
Hele tiden døgnet rundt eskapade

Vi er et kød nu
Lad romancen blive foreviget i et
Foranderligt univers
Kan det ske?
Nej det kan ikke

Ligegyldigt

Jeg vil dig totalt hele din sjæl hver en tomme
Hver en del af din krop
Lad mig æde dig op med hud og hår
Lad mig æde dig op forneden
Lad din tunge hvile om min

Jeg er den mest brutale tyr
Den største og vildeste kriger
Den grådigste piratfisk
Jeg snupper dig i et tag
Du kan aldrig undslippe

Jeg går i krig
Og ud til sejr
Saluter mig som en romersk soldat
Lad det være sket

Så intens er jeg
Jeg prøver at gribe fat i selve tiden
At lade mit værk overleve mig



Intet andet sted end i mit hjerte

Se min frihed
Se friheden i mit hjerte
Jeg flyver gennem byen
Jeg er fri som fuglen
Jeg ejer frihed

Der er skyld i mit hjerte jeg holdes i lænker
Jeg holdes i lænker i en kold celle
livstidsdom

Det evige mørke
Ubeskrivelig uendelig transcendental
Verden med dens myriader af former og liv
Vi befinder os i en skøn have
Hun hvisker mig i øret
Og jeg kysser hende på kinden
Men mørket besejrer lyset
Vi er i Eden
Mens vi falder så dybt vi dårligt
Kan rejse os igen
Men også dette skal forgå
Solen!

Solen er mild åh så mild åh så mild åh så mild
Mild at kigge på mild at smage
Mit ansigt brænder op
Jeg har kigget for længe
Jeg har stirret mig blind
Smagt og slugt den hel

Kunne ikke kun nøjes med at kigge
Kunne ikke kun stirre mig blind
Har ikke kun smagt og slugt
Måtte eje
Måtte besidde
Måtte kontrollere hvert pulsslag
Måtte have hende hver dag hver time hvert minut og sekund
Jaloux hvis jeg ikke vidste hvor hun var
Ondskabsfuld hvis jeg ikke kunne holde hende tæt

Jeg har ødelagt alt
I længslen efter forening
Fandt jeg kun adskillelse
I solen
I den milde sol
Der brænder mig op

Dans, dans nu!
Dans omkring den hedenske sol
Lad os ære vores herlige gudinde med
Fløjtespil og fuldskab
Og lyrespil til vores trofaste gudinde
Den hedenske sol

“Mild, Sol, mild er du,
Og jeg har stirret mig blind i dig
Og jeg falder som fjenden
Fjenden som faldt
Jeg styrter og min krop smadres
Jeg styrter jeg udslettes"

(…)

Hun føler sig fjendsk og hadefuld
For hun ligger bare her ved
Stille vande sagte regn
Hos mig er du værdifuld
Jeg fandt dig i mørket
Der ligger oceaner af tid mellem os og
Jeg er faldet i dine øjne en skam
Men jeg omfavner dig
Holder fast
I et evigt foranderligt univers
Foranderligt
Hun vil have magt igen magt og
Liv igen liv
Tiden løber ud
Solen!
Åh solen så mild
Døden!

Se døden! Døden er kommet
Døden er kommet sammen med den milde sol
Brænd os dog op
Og slet alle minder
Eller bring os tilbage
Og giv os en ny begyndelse en ny start
Udslet os vi pines
Giv os en chance til
Eller dræb os med det samme

Døden



Intet her

Meningsløst springer birketræerne ud
Roserne sætter deres blomster og
Mennesket bygger ruiner
Intet betyder noget
Ingen grund
Kig under stenene og se om du kan finde det der
Løft de rådne træstammer
Spørg vismanden, han vil fortælle dig sandheden
Den glæde du føler i dit bryst
Bliver taget fra dig
Alle dine planer
Bliver knust
Mennesket fødes og dør
Som svin bader vi i mudderet
Som svin æder vi af vores trug
Som svin logrer vi med halen
Vi holdes til fange som svinene
Det er vores menneskelige natur
At bade i mudderet som svin
Vi har en bedre smag
Vi går på en catwalk
Mens de tager billeder af os
Jeg kan ikke få vejret
Jeg har klaustrofobi
Af alle de mennesker
Der opfører sig som svin

Se det er november
Det er regn og torden
I en storby på jagt og i hast
Menneskemængder, jeg støder ind i dem
Hvorfor går jeg her
Alle går kun over for grønt
Alle ved ikke at de bliver holdt som slaver
De går på en vej
Der blev lagt af regeringen
Se i er slaver
I bader i mudderet som slaver
Hvorfor holder i mig til fange
Fortæl mig ikke hvem i mener jeg burde være
Lad mig bryde fri fra byen
Og fra slaver

Kan i ikke se at det er uden betydning
Alt hvad i gør skal glemmes
Alt hvad i tænker skal dø
Dø idag det er så godt som imorgen

Fjern jeres lænker
Sæt mig fri med det samme

Slaver

Svin



En hilsen til fars kæledægge

I tror folk taler om jer
Ude i den store, vide verden
Men for stor velstand har gjort jer fede
I brokker jer i krogene
I hvisker stolt med hinanden
Men kom den store dag
Ville i blinke med øjnene
I ville tøve og det ville være for sent
I bliver udmattet bare ved tanken
I ville ikke risikere noget
I kunne jo miste jeres job
Behold jeres forbandede job

Ulvene er sultne
De æder af de svage
Men i er ligeglade
Det gælder jo ikke jer
I mister selv det i har
I er blevet et folk af kujoner
Forrædere og tyve

I synes i har gjort det godt
Men ingen gider høre på jer længere
Saltet har for længst mistet sin kraft
Alle vil gerne rive det gamle ned
For ingen kan klare den ulidelige stilstand
I taler tit om store præstationer
Men hører i ægte tale
Tale der drejer sig om virkelige begivenheder
Tale der har kraft i sig
Tale der drejer sig om store farer
Vender i skamløst den anden kind til
Som om at i var hellige
Den ene hånd dækker over den anden
I er blevet et folk uden skam

I er blevet fanatiske og kan ikke selv se det
I påstår at have ren samvittighed
I påstår jeres hænder er rene
I kalder andre grimme ord
Men i er det selv
I er blevet det i kalder de andre
Og kan ikke selv se det
I er overbevist om jeres egen uskyld
Men alle ved at det er løgn
I taler om integritet
Men jeres korthus ville vælte
Ved den mindste introspektion

Jeres børn burde gøre oprør
De burde forarges over tingenes tilstand
Men de bruger hele dagen foran en spillemaskine
De bruger enorme summer på kosmetik og tøj
Mens folk ligger på gaden og sulter
Tog de til et fremmed land
Ville de tro alle talte dansk
Fandt de ud af at de fremmede taler deres eget sprog
Ville de blive forarget
De er enten svagelige eller uden samvittighed
De horer grænseløst med hinanden
Og i hjælper dem til det
De er arrogante og respekterer ikke alderdom
De er onde overfor hjælpeløse
Og folk der er anderledes
De behandler dyr dårligt
Ingen af dem kan tænke
De kender ikke resultatet af et simpelt regnestykke
De ved ikke hvad to plus to giver
De tror på alt de hører sagt i fjernsynet
I avisen og på internettet
De vil aldrig komme til fornuft
Når de endelig falder og brækker ryggen
Vil hele verden se på med skadefryd i øjnene
Ingen vil rejse sig for at hjælpe dem
Alle vil huske på deres indbildskhed
Og frådende dekadence



En anden

Inde i en labyrint har jeg
Set dem
Rende fra den ene fælde til den anden
Uden at finde udgangen
Vi må flygte herfra
Men de bliver her
Angst for at være

Den skøre eneboer går på de samme fliser
I den samme labyrint
Men han er en fremmed
Alle vil gerne stene den fremmede
Fordi han lever efter sig selv
Er han en syndebuk
Der må lide
Under tyranni

Han peger fingre
Af deres behov for at ligne de andre

Han griner hånligt
Af deres behov for at eje

Han råber skøre ord
Men ingen opfatter hans visdom

Men et træ må have plads til at brede sig
Ellers bliver det kvalt i fødslen

Vi må vælge mellem
Pligt og kærlighed
Fordømmelse og forståelse
Tilgivelse og had
Bagtalelse og gode ord

Du vælger selv
Valget er dit

Vi må lære at hade vores lænker
Og elske vores frihed
Frihed er kærlighed

Lad mennesket være frit
Lad mig være fri for jer
Jeres fordømmelser og meninger
Om hvordan jeg burde være
Kan i ikke se at jeg er fri
Og fri skal jeg være
Sæt mig fri

Hvordan kan samfundet
Opretholde sig selv
Når der er en konstant kamp
Inde i hvert menneske mellem
Uendelig kreativitet og
Knælen foran guderne
Guderne der sætter mennesket
I lænker
Mennesket må være frit
Frit til at finde sig selv
I en verden hvor alle er i lænker
Kan der ikke eksistere frihed
Kun samfundet kan eksistere
I ufrihed

Vær ikke som præsterne
Denne verdens autoriteter
Kan i ikke se deres sind er formørket
De overholder strengt traditionen
Men deres sind er formørket
For de kender ikke frihed
Uden frihed hvordan kan de da elske
Deres kærlighed er pligt
De kan ikke elske

Frihed er tyrannisk
For det bryder med samfundet
Og dets normer
Bryd da med samfundet
Og dets normer
Du vil aldrig fortryde det
Find din sande natur
Find dit ægte hjerte

Gå på gaderne de andre ikke vil
Gør som ingen anden gør
Vær modig, stolt som en løve
Bryd med dem
Skab nye stier
I vildmarken
Hvor du bor

Først i friheden
Kan du bestige de højeste bjerge
Og lære de dybeste kløfter at kende

Først i friheden
Kan du anerkende
Eller benægte

Først i friheden
Kan du eksistere
Eller tabe

Vælg da frihed
Og forkast samfund
Og tradition



Bordet fanger

I et dukkehus
Styret af en galning

Vinden blæser sydpå
Støvet blandes med vand
Bliver til mudder vi træder i

I et dukkehus
Er jeg fanget

Tag mig til toppen
Af vulkanerne
Kast mig i

Fanget, i lænker, styret
Jeg kan ikke se
Ondsindet

Tårene
Maler sorte render
Under mine øjne

Se hvordan moder natur
Styrter millioner

Skyer trækker op
Himlen bliver mørk

Vi kan blive frie og flyve
Kun i vores fantasi
Er bundet til lænker
Frihed borte nu

Se hende
Moder natur
Hvor ondsindet hun er

Hun kaster os i støvet
Hun brækker vores rygge
Hun knækker vores knogler

Aldrig mere rejse os igen
Alting kun illusion
Kan ikke bryde fri længere

Men det er en hemmelighed
At det er min lidenskab
At se på tusind dage
Som var de en

Jeg er fuld
Jeg har drukket af bægeret
De har gjort tegnene for mine øjne
Se!

Se her! Ingenting!

Vi går ud til vores undergang
Vi styrter
Som var vi tinsoldater

Se på os nu
Mens solen oplyser vores ansigter

Vi har drukket af bægeret
Drukket af bægeret
Vi har drukket
Drukket af bægeret
Af bægeret

Og skal straffes
Knogler brækkes
Hud flænses
Kranier knuses

Vi har drukket



Nordpolen

Isen fylder hele landet op
Krystalklart og hårdt og ubrydeligt som en diamant
Ingenting kan overleve her

Der er kun permafrost og vejret er ekstremt altid storm
Tag herop hvis du er parat til at dø
Tag herop hvis du vil begå selvmord

Du kan ikke bore huller i jorden
Jorden er så hård
Du kan aldrig trænge igennem den

Her eksisterer ikke civilisation
Ingenting kan bo her
Alt dør med det samme

Her er kun vildmark
Intet menneskeligt eksisterer her
Ulveblod intet andet

Her er kun vanvid
Sindets yderste kant
Bryder sammen her

Du kan ikke få det igen
Du eksisterer ikke længere som dig selv
Du er død med det samme

Her er aggressivitet
Her er had
Her er forsvinden fra al menneskehed

Ingen vil kunne kende dig igen
Du er forvandlet til et landskab så hårdt
At alt der var før er forbi

Du er en frossen klump jord
Du skærer dig på isen
Dine lemmer fryser af

Ingen vil herop
Men tager du derop alligevel
Så vær parat på krig

Det er en krig at bo her
Du kæmper mod naturen
Du kan ikke vinde den kamp

Tag herop alligevel og bo her
For du vil lære noget
De andre ikke ved

Du vil forstå sindets inderste gemmer
Du vil forstå dig på ting
Ingen andre forstår sig på

Du vil kæmpe imod en grusom mester
Men kampen skal gøre dig stærk
Tag herop og bo

Tag herop og bo
Men tag ingen anden med
Ud i vildmarken

Her bor ulve og bjørne
Her bor vanvittige mennesker
Her bor krig

Her bor guder
Her bor elvere
Her bor væsener ingen anden kender

Tag herop nu
Tøv ikke
Tag herop

Gaven er stor
Men prisen er endnu større
Hvem ved hvad der gemmer sig i isen



Integritet

Det banker stolt i mit indre
Mit hjerte og hvad det indeholder
De ting jeg har set følt mærket
De fjender jeg måtte nedkæmpe
Djævlen jeg stirrede i øjnene
Og sloges med og elskede med
Livet i al dens profanitet og brutalitet
Ømhed og sårbarhed

Jeg står ubesejret
Som et bjerg i vildmarken
Hvor der er iskoldt
Hvor der er øde som var det altid vinter
Jeg vandrer alene og stolt blandt ulve
Der er kun skønhed

Kærlighed hedder den livskraft der løber gennem dig
Den vil bringe dig på afveje
Ned ad forbudte stier
Og farlige stier
Men også til varme lysninger
Og kæmpe træer
Mærk den – den løber gennem dig!
Det er en byrde tusinde generationer har måtte bære
At være slave af jorden
Men idag ser jeg det hele så klart, endelig med fryd i mine øjne
Alting forgår og alting bliver til muld
Vi går blandt de løvfaldne træer
Døden er vores tilskyndelse til at elske hårdere
Men der er også fødsler som vi symbolsk fejrer
Men hvem kan sige hvem vi er i vores inderste?
Lad mig se det hele lidt klarere og lidt længere
Bliv hos mig et sekund mere, min længsel, mine drømme
Mit begær, min elskede.



Satans lærling

Jeg er Satan
Vid hvem jeg er
Se her og vid hvem jeg er
Læs dette og se hvem jeg er
Kom og tag ved lære af mig
Jeg er ekstrem rationel
Jeg tænker koldt
Jeg kan gøre det de andre ikke kan
Ingenting genovervejes
Ingenting skal tænkes over igen
For jeg gør som jeg vil nu

Du er i lære hos mig for at vide
At verden den har sin egen gang
Kun jeg ved hvordan den virkeligt
Jeg ved hvordan den spinner
Den spinner køligt, som en kvinde, om min hånd
Jeg er din læremester
Så se mig nu

Lær i mit navn hvordan krig føres
Se bedraget, torturen og den meningsløse vold
Lær hvordan et emperie undertvinges
Med bedrag tortur og mere meningsløs vold
Lær hvordan jeg styrer verden
Se her sådan gøres det
Jeg er satan din freak

Din freak min lille aspirant
Kom og tag ved lære af mig
Og min penis
Se hornene på min pande
De betyder én ting: udelukkende magt
Kom og tag ved lære af mig

De legede hele dagen
Og natten
Med unge kvinder
Og fuckede deres hjerner op
Du kan ikke forestille dig de scener
Hvor hoveder blev afcuttet fra krop
Mens de bliver skamkneppet
Skamludere

Lig er ikke andet end et måltid

Tag ved lære af mig

Du kan ikke forestille dig den meningsløse vold
I et torturkammer
Hvordan elektrochok gives nødesløst gang på gang
Hvordan lemmer skæres af
Hvordan lemmer skamferes udelukkende for sjov

Kom og tag ved lære af mig

Du kan ikke forestille dig
Hovedet på en psykopat der er gået amok og har fået magt
Det er mig



Narcissist

Du er alt der foregår i skjul
I ly af natten
Mens folk sover

Du er ulvene
Der bevæger sig i skyggerne
Ingen ser dem

Blodsugende igle
Dig der gemmer sig
Bag rådne stammer

Ugle
Der kigger på mig
Med skøre øjne

Krokodille
Vilde kødæder
Tag af mit kød

Flodhest
Ophøjet er du
Som en gud

Edderkop
Dine spind
Giver genskær i månelyset

Jeg giver dig min hånd
Du tager det hele
Intet tilovers

Se ikke på mig
Mens jeg rødmer
Fortæl mig en løgn

Jeg kastede et enkelt blik
Et blik der åbnede
En ny verden

Evigheden åbnede sig
For mine øjne
Jeg havde et frygteligt syn

Efterlad mig bare her
I utopia
En verden skabt i dit navn

Se mig en enkelt gang
Og sig farvel
For altid

Kast dine brikker
Lad dem lande af sig selv
Vi satser på vores held

Lad mig lyse
Som lyset selv
Som Lucifer selv

Lucifer
Lucifer
Igle

Snedig og glat
En kvælerslange er du
Langsomt, men stramt nu