Apofatisk teologi (negativ teologi)

Apofatisk teologi ser det guddommelige som en erkendelsesløs virkelighed, dvs. at guddommen ikke kan erfares med tanken. I stedet "fanges" det guddommelige i en ordløs oplevelse, der overskrider alle begreber og ord. Apofatisk teologi står i modsætning til katafatisk teologi, der bruger begreber til at nærme sig Gud. Apotatisk teologi kaldes også "negativ teologi".

Oprindelse

Ordet "apofatisk" kommer fra det græske ord apophásis (ἀπόφασις), der betyder "benægtelse" eller "negation". Meningen er at man gennem at benægte sin egen viden om Gud, kommer nærmere på Guds ordløse virkelighed.

Brug i kristen mystik

Pseudo-Dionysius Areopagitten (anonym forfatter fra omkring år 500) udviklede den apofatiske tilgang til teologi og mystik. Han fik den erkendelse, at intellektet ikke kan rumme Gud (at Gud essentielt er "ufattelig"), og derfor udviklede han en mystik, hvor man gradvist nærmer sig Guds virkelighed igennem via negativa (den negative vej) hvor man skridt efter skridt fjerner sig fra alle ord og begreber eller syner og stemmer, for at komme guddommen nær i en indre stilhed, der fuldstændigt transcenderer intellektet. Denne apofatiske tilgang fik stor betydning for middelalderens mystikere såsom Meister Eckhart og Johannes af Korset.

Eksempel eller citat

"Uvidenhed, eller agnosi, er ikke uvidenhed i almindelig forstand eller mangel på viden, men snarere erkendelsen af, at ingen endelig viden fuldt ud kan kende Det Uendelige. Derfor bør Gud kun tilnærmes gennem agnosi – eller gennem det, som ligger hinsides og over al viden."

"Jeg beder Gud befri mig fra Gud – befri mig fra mit sinds billede af Gud, så kun den nøgne Virkelighed står tilbage."

Relevans i dag

Den apofatiske mystik har fået et come back i den moderne verden, og ses af mange som en seriøs vej ind i den kristne mystik.

← Tilbage til ordbogen