Hesykasme

Hesykasme (undertiden skrevet hesychasme) er den østlige ortodokse kirkes mystisk kontemplative tradition, der søger at opnå et gennembrud hvor Guds tilstedeværende nærvær kan erfares direkte, efter at sindet er blevet stille gennem en praksis af konstant bøn (herunder specielt Jesusbønnen) og asketisk purifikation.

Oprindelse

Hesykasme kommer fra det græske ord hēsychia (ἡσυχία), der bærer betydning 'stilhed, hvile, tavshed, ro'. Det reflekteres i den praktiserende hesykast, der forsøger at opnå indre fred og stilhed for der igennem at erfare Gud direkte.

Brug i kristen mystik

Hesykasmens rødder strækker sig tilbage til ørkenfædrene, der bosatte sig i Egyptens ørken som eneboere eller i små samfund, og praktiserede indre stilhed og konstant bøn for på den måde til sidst at skue Gud direkte.

Denne indre stilhed (hesychia) med målet om forenelse med Gud blev i den tidlige middelalder taget op af klostervæsenet på Athos-bjerget i Grækenland, som voksede frem som centrum for ortodoks monastisk spiritualitet. Her blev den uophørlige bøn og sindets og hjertets stilhed samlet som en mere metodisk vej til den mystiske forenelse med Gud.

Der skulle dog ske en større konflikt før, at hesykasmen blev officielt anerkendt af den ortodokse kirke. Denne konflikt kaldes for den hesykastiske strid. Den udspillede sig i det 14. århundrede mellem en munk fra Athos, Gregorios Palamas, og en italiensk lærd ved navn Barlaam fra Calabrien.

Barlaam påstod at det uskabte lys - det samme lys, som Kristus åbenbarede ved forklarelsen på Tabor-bjerget, som de hesykastiske munke påstod at erfare under deres hesychia, ikke var andet end en psykisk oplevelse, og at man i øvrigt ikke kan erfare Guds væsen.

Gregorios Palamas forsvarede derimod de hesykastiske munkes oplevelse af Gud, men skelnede mellem Guds væsen (ousia) og energi (energeiai). Han mente at Guds væsen altid vil være ude af den menneskelige erfaring (selv under den dybeste mystiske oplevelse), mens at Guds energi kan erfares i bøn og er 'åbent' for mennesker.

Gregorios' lære om Guds væsen og energi blev siden dogmatisk fundament i den østlige ortodokse kirke, og hesykasmen gik dermed fra kun at være en monastisk praksis til at blive kirkens teologisk legitimerede mystik.

Eksempel eller citat

'Når du beder, må du selv tie... Lad bønnen tale. At opnå stilhed – dette er af alle ting det sværeste og det mest afgørende i bønens kunst.'

'Den uophørlige påkaldelse af Guds navn er en medicin, som ikke blot døder lidenskaberne, men endda deres indflydelse.'

'Man må være stille for at kunne føre et klart samvær med Gud og for at føre nous’en en smule bort fra dem, der farer vild i vildfarelse.'

Relevans i dag

Mange moderne mennesker søger intuitivt mod kontemplative traditioner såsom hesykasme. I praksisser såsom hesykasme kan man mærke kristendommens åndelige erfaringer i stedet for den dogmatiske og blinde tro på autoriteter. Det er også her at troen går fra at være ren intellektuel abstraktion til virkelig og erfaret oplevelse af guddommen. Det åbner for mange moderne mennesker en dør op til troen, hvor troen er aktuel, nærværende og dybdegående.