Citater om kristen mystik

Jeg har ofte sagt, at et menneske, som ønsker at begynde et godt liv, bør være som én, der tegner en cirkel. Lad ham eller hende få centrum placeret det rette sted og bevare det dér, og så vil omkredsen blive god.

Bønnen er ikke til for at ændre Gud, men for at lade den bedende selv blive forandret.

Når vi løfter sindets øjne mod det usynlige, bør vi betragte de synlige tings metaforer som trin til forståelse. Derfor betyder det i åndelige anliggender, når noget kaldes »det højeste«, ikke, at det er placeret over himlenes top, men snarere at det er det inderste eller mest intime af alt. At stige op til Gud er således at træde ind i sig selv, men på en usigelig måde, i det inderste, for dér at overskride sig selv. Den, der formår, som man kunne sige, at træde ind i sig selv og, idet han går dybere og dybere, overskride sig selv, han stiger i sandhed op til Gud.

Gud er os nærmere end vores egen sjæl, for Han er den grund, hvori vores sjæl står.

Vi er alle kaldet til at være Guds mødre. Hvad hjælper det mig, hvis denne evige fødsel af den guddommelige Søn finder sted uden ophør, men ikke finder sted inden i mig? Og hvad hjælper det mig, hvis Maria er fuld af nåde, hvis jeg selv ikke er fuld af nåde? Hvad hjælper det mig, at Skaberen føder sin Søn, hvis jeg ikke også føder ham i min tid, på mit sted og i min kultur? Dette, det er tidens fylde: Når Menneskesønnen bliver undfanget i os.

“Ved livets aften skal vi dømmes på kærligheden alene. Når sjælen har nået den fuldkomne forening, synes den at være kun kærlighed, forvandlet til kærlighed af Kærlighedens Gud.”

“Derfor siger jeg, at hvis mennesket virkelig skal være fattigt i ånden, må det være fattigt på sin egen vilje, som om det aldrig havde haft en egen vilje. For hvis mennesket beholder sin egen vilje, da beholder det i sandhed sit eget jeg. Men hvis dette skal være den sande fattigdom i ånden, må mennesket tømmes for sin egen skabte vilje, så det intet vil af sig selv, men kun det, som Gud vil.”

“En sådan sjæl har ingen vilje, for hun har givet den til Kærligheden. Og Guds vilje er hendes, og hvad Gud vil, det vil hun. For hun er så forvandlet i Guds vilje, at hun ikke kan ville anderledes. Og således er det ikke længere hende, der lever, men Gud lever i hende.”

"Og det er i dette mørke, hvor der ikke er noget tilbage i os, som kan behage eller trøste vort eget sind, når vi synes ubrugelige og værdige til al foragt, når vi synes at have fejlet, når vi synes at være tilintetgjort og opslugt – det er da, at den dybe og skjulte selviskhed, som er os for nær til at vi kan genkende den, bliver revet bort fra vor sjæl. Det er i dette mørke, at vi finder frihed. Det er i denne forladthed, at vi bliver stærke. Dette er natten, som tømmer os og gør os rene."

"Uvidenhed, eller agnosi, er ikke uvidenhed i almindelig forstand eller mangel på viden, men snarere erkendelsen af, at ingen endelig viden fuldt ud kan kende Det Uendelige. Derfor bør Gud kun tilnærmes gennem agnosi – eller gennem det, som ligger hinsides og over al viden."