Citater om kristen mystik
"At kende Gud er at være forvandlet i Ham og på en måde at miste sig selv. Den sande kontemplation er ikke en vision, der gør os i stand til at forstå Gud, men snarere en kærlighed, der forener os med Ham."
"Mennesket skal give slip på sig selv og alle ting og fuldstændigt opgive sig selv til Gud, så Gud kan virke i det. Jo mere mennesket tømmer sig for sig selv, desto mere fylder Gud det. For Guds rige er intet andet end Gud selv med al sin rigdom, og hvor Gud finder plads, fylder han hele rummet. Hvis du vil finde Gud, må du forlade dig selv fuldstændigt, for så længe du hænger fast ved dig selv, kan du ikke give dig helt til Gud. Gud virker i den sjæl, der har stilhed og tomhed, og der, hvor han virker, bringer han fred og en uendelig glæde, som intet jordisk kan give."
"Han kommer i tiggerens skikkelse, i det forkomne menneskebarn i laset tøj, der beder om hjælp. Han konfronterer dig i ethvert menneske, du møder. Så længe der findes mennesker, vil Kristus vandre på jorden som din næste."
"Min sjæl så intet mere i sig selv, men blev helt opfyldt af kærlighedens ild. Jeg forstod, at der ikke fandtes nogen viden, ingen dyd, intet liv uden denne ild. Gud var ild, og jeg var i ilden, og alt, hvad jeg troede, jeg havde været, blev opslugt. Der var kun én vilje, én bevægelse, ét væsen: Gud."
"Der findes intet sted, hvor Gud ikke er; rum eksisterer ikke uden ham. Han er i himlen, i helvede, hinsides havene; han bor i alle ting og omslutter alt. Således omfavner han, og bliver selv omfavnet af, universet – han er ikke begrænset til nogen del af det, men gennemtrænger alt."
"Nu ønsker Gud ikke mere af dig, end at du på en skabning-måde skal gå ud af dig selv og lade Gud være Gud i dig. Hvad er livet? Guds væsen er mit liv. Hvis mit liv er Guds væsen, så må Guds eksistens være min eksistens, og Guds er‑hed er min er‑hed."
"Der er intet hernede, der er imod Gud, undtagen at ville andet end som den Evige Vilje vil. Det vil sige: at ville noget modsat dens himmelske orden. Al vilje uden Guds vilje — altså selvvilje — er synd og står i modsætning til Gud. Så længe et menneske stræber efter eget gode, fordi det er hans, og for hans skyld, finder han ikke det sande gode; for så han søger sig selv og tror, han er det højest gode, men sandheden er: så længe han søger sig selv, søger han ikke det sande gode. Derfor må jeg opgive mig selv og give op alt, der er mit ("I, mig, mit, selv"), så den Evige Vilje alene må leve og virke i og gennem mig."
Den, der intet vil, er fri som Gud.